Indien
17-30 november 2019 (En resa på svenska och danska)

Med Fågelguidning AB til det fantastiske fugle-land Indien. I to uger skal vi besøge det nordlige Indien med den frugtbare Ganges-floddal og de første bjerge i Himalaya-bjergkæden. I et roligt tempo, som giver os mulighed for at opleve mange spændende fugle og dyr, vil vi fokusere på 4 lokaliteter. I lavlandet skal vi sejle på den hellige flod Chambal River og opleve en af verdens bedste fuglelokaliteter Keoladeo National Park i Bharatpur. Der bliver også tid til at besøge de store kulturelle seværdigheder Taj Mahal, Agra Fort og Fatehpur Sikri. Derefter kører vi til foden af Himalaya-bjergene, hvor vi besøger Corbett National Park (400-1200 m.o.h.), som ikke kun huser mange fugle men også er et af de bedste steder at se Tiger. Endelig kører vi højere op i bjergene til Pangot i ca 2000 meters højde, hvor fuglelivet er meget anderledes. Turen tilrettelægges så alle kan være med og både nybegyndere og mere erfarne kan få et højt udbytte. Med en af Indiens dygtigste fugle-guider har vi mulighed for et godt stykke over 300 fugle-arter, herunder bl.a. Indian Skimmer, Indian Courser, Ibisbill, Himalayan Rubythroat samt mere velkendte fugle som Påfugl, Bankivahøne (stamformen til tamhøns) og 5 arter Parakitter. Vi har også gode muligheder for flere truede dyrearter som Gavial, Floddelfin, Elefant og ikke mindst Tiger. Tempo og sværhedsgrad:  A1  Forklaring
Rejseleder: Mads & Tina Elley og lokal guide Dalveer Singh.
Hoteller: Delt dobbeltværelse på gode hoteller, detaljer i dagsprogrammet. Enkeltværelse er muligt mod tillæg.
Transport: På hele turen kører vi i 1-2 minibusser.
Deltagerantal: 5-12 platser.
Pris: 30.900 svenske kr. = ca. 22.500 danske kr. (kurs 21/1-2019). Rejsens pris inkluderer delt dobbeltværelse, helpension, transport, 2 bådture på Chambal River, 3 jeep-safarier i Corbett NP, entre til parker og seværdighederne Taj Mahal, Agra Fort og Fatehpur Sikri, guider, vand på flaske, fugleliste, turrapport.          Bemærk at anbefalede drikkepenge til guider, chauffører, hoteller og restauranter er inkluderet i rejsens pris. Bemærk at flybillet til Delhi ikke er inkluderet i rejsens pris.
Tillæg for enkeltværelse: 5.000 svenske kr. = ca. 3.640 danske kr. (kurs 21/1-2019).
Depositum ved tilmelding: 4.600 svenske kr. = ca. 3.350 danske kr. (kurs 21/1-2019).
Tilmelding / anmälan: Tilmelding / anmälan
Om rejsen: Program Program English

Ett svar till “Indien
17-30 november 2019 (En resa på svenska och danska)”

Kommentarerna är stängda.